Foto: Jacob Waage

Det er det hele værd, når man ser, at man gør en forskel

Den danske bronzevinder til Euroskills 2025 Kaja Lorenzen er vild med at være social- og sundhedsassistent, og det er de menneskelige relationer, der driver hende frem i faget.

Hvis nogen har styr på social- og sundhedsfaget, så er det 24-årige Kaja Lorenzen fra Aabenraa. Til Euroskills i Herning i september 2025 repræsenterede hun Danmark og fik en super flot bronzemedalje i kategorien ‘Health and Social Care’.

Det skete, efter at hun i foråret 2024 vandt de danske mesterskaber i SOSU-Skills.

”Det var nøjagtig lige så hammerfedt, som jeg havde håbet på,” fortæller hun.

Gennem opgaverne til DM fik hun lov til at vise mange sider af det fag, som hun holder så meget af.

”Der var et bredt fokus på hele vores fag og ikke kun det plejemæssige, som er en stor del, men jo langt fra det fulde billede. Så det var rigtig godt”.

Selv om hun var virkelig nervøs inden, slog hun koldt vand i blodet, da konkurrencen først gik i gang, og hun stod med opgaverne foran sig og tænkte: ’Jeg kan godt det her; det skal bare lykkes’.

Efterfølgende var hun med som observatør med sin træner til WorldSkills i Lyon i september 2024, og den tur var rigtig godt givet ud i forhold til hendes egen forberedelse.

“Vi fik en meget bedre forståelse for, hvordan vi kunne tilrettelægge min træning op til Euroskills”, siger Kaja Lorenzen, der altså nu også kan skrive ‘EM-bronzevinder’ på CV’et. 

Lille skub fra mor
I sin tid var det mødet med en sygeplejerske, der fik den nu 24-årige Kaja Lorenzen til at tænke, at hun ville læse på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa.

”Jeg ville være ligesom hende,” fortæller Kaja Lorenzen, der fik åbnet sine øjne for, hvor vigtig relationen mellem patient og fagperson kan være. Da hendes mor senere tog hende med til åbent hus på skolen, tænkte hun, at det måske var værd at prøve af.

Og det har hun ikke fortrudt.

”Vi er en håndsrækning til dem, der ikke kan selv. Både unge og ældre, både fysisk og psykisk hjælp. Og når jeg ser, at jeg gør en forskel, er det det hele værd.”

Arbejdet med børn
Kaja Lorenzen blev færdiguddannet i begyndelsen af 2024 og fik umiddelbart efter job på ’Børneinstitutionen Posekær’ i Aabenraa for børn med handicap. I løbet af sin uddannelse har hun arbejdet med voksne og med mennesker med handicap, men aldrig med børn, og det var en stor udfordring.

”Det var virkelig med til at udvikle mig. Det var en stor mundfuld, der var en del ’learning by doing’, og det var hårdt. Men jeg var meget glad for det, og der var heldigvis også mange succesoplevelser,” fortæller Kaja Lorenzen, der efterfølgende har fået job på skadestuen på Aabenraa Sygehus.

‘Det er en kæmpe mulighed for at lære nyt hver eneste dag, og jeg trives virkelig i det høje tempo og høje flow. Og jeg bruger alt det, jeg har lært i mit fag, hele tiden,’ siger hun.

Masser af muligheder
Kaja Lorenzen vil gerne prøve en masse forskelligt i sit arbejdsliv, og som relativt nyuddannet ser hun frem mod mange år i faget, der helst skal give hende en masse udfordringer og fortsat læring. Så længe omdrejningspunktet er mennesker, vil hun gerne prøve så meget som muligt.

Da hun i sin tid begyndte på uddannelsen, var hun sikker på, at det var psykiatrien, der ville interessere hende mest. Men arbejdet både på skadestuen og med handicappede børn har også gjort et stort indtryk på hende, ligesom hun i sin oplæring blev overrasket over, hvor givende det var for hende at arbejde i ældreplejen.

”I min plejehjemsoplæring havde jeg været væk en uges tid, og da jeg kom tilbage, var der en kvinde, som fik tårer i øjnene, fordi hun havde troet, jeg var væk. Men nu var hun glad, for nu vidste hun, at tingene blev gjort, som hun gerne ville have det. Hun kunne også tage min hånd og sige: Jeg er så glad for, at du er her,” fortæller Kaja Lorenzen, der understreger, at det netop er et eksempel på, når relationsarbejdet giver pote, og at det er den fedeste følelse.

”Det gør forskellen at vide, at ens indsats er værdsat.”

EM i Herning
Det var Kaja Lorenzens deltagelse i Euroskills i høj grad også, og hun var inden gennem mange, mange timer og dages forberedelse på Social- og Sundhedsskolen Syd, der i dén grad bar frugt og bragte hende på sejrsskamlen.

‘Der gik ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på Skills,’ slår hun fast og tilføjer, at hun også har fået et rigtig godt fællesskab med alle de andre danskere fra de andre faggrupper på landsholdet.

Nogle af dem er hun blevet rigtig gode venner med, og hun tænker også på det tomrum, der kan opstå, nu det hele er overstået, fordi Skills har været en så stor del af hendes liv de seneste år.

‘Men jeg er sikker på, at vi kommer til at holde kontakten, og jeg ses privat med flere af dem,’ siger hun om venskaberne, der heldigvis varer ved efter Skills.